Find en romantisk gave til ham

Er du en af de mange kvinder, der støder ind i problemer, når det kommer til at købe romantiske gaver til din partner? Hvad skal man i det hele taget købe til en mand? Det er almen kendt, at mænd kan være temmelig besværlige at købe gaver til i forhold til kvinder. Særligt eftersom mændene aldrig rigtigt virker til at have et svar, når man spørger til deres gaveønsker.  I så fald handler det om at være kreativ. Måske kan følgende gaveidéer inspirere dig til at finde den helt rigtige gave til din partner.

Mange romantiske gaveidéer på http://romantikguiden.dk/

Tag din partner med ud på romantiske oplevelser

Den første gaveidé til manden, der tilsyneladende har alt, er oplevelser. Der er altid masser af uudforskede eventyr derude. Du kan invitere din kæreste/mand på et romantisk ophold på en kro eller i udlandet- alt efter hvor mange penge, du har at gøre godt med. Der er mange skønne steder både i og udenfor Danmark, hvor I kan få jer nogle hyggelige dage fyldt med romantik. En romantisk oplevelse kan dog også være mere aktion-præget som eksempelvis ballonflyvning eller en sejltur på de smukke kanaler i det indre København. Et par andre eksempler på sjove, romantiske oplevelser er: Biograftur, øl- eller vinsmagning eller en koncert med hans yndlingsband eller yndlingsartist.

Det vigtigste er selvfølgelig bare, at du vælger noget, som du tænker, at din partner kunne have lyst til og ikke det, du selv synes er spændende. Eksempelvis nytter det ikke ret meget at invitere sin kæreste på en romantisk flyvetur i en luftballon, hvis han har højdeskræk, på sejltur, hvis han ikke kan fordrage vand, eller til en koncert med dit eget yndlingsband. Noget af det mest romantiske, du kan gøre, er at vise din partner, at du kender ham godt, ved, hvem han er, og hvad han kan lide.

Gaver, som ikke er oplevelser

Hvis du leder efter en konkret gave til ham, kan du købe et krus med en sød tekst. Det kan være en kærlighedserklæring, en intern joke eller en af den slags specialdesignet krus med et billede. Du kan også lave din egen gavekurv til ham, hvor du køber alle hans yndlingsting. For eksempel hans yndlingsvin, hans yndlingsdeodorant, hans yndlingsslik osv. Hvis han er glad for at lave mad, kan du købe en køkkenmaskine til ham. Det kan være en ismaskine, en særlig blender eller en juicer.

For at finde gaveinspirationen kan du eventuelt sætte dig ned og skrive en liste over alle de ting, han kan lide at lave. På den måde har du nogle ”kategorier” at gå ud fra, og du kan få åbnet op for gaveidéerne. Hvis du stadig er helt blank, kan du spørge nogle af hans nærmeste venner eller hans familie (mor, far, søskende). Det kan være, de ved noget, du ikke gør eller har overhørt et par gaveønsker gennem tidens løb. Med lidt kreativitet og disse idéer skal du nok finde den rigtige gave til ham, du holder af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *